Rotary-ordbog

I er højst sandsynligt stødt på nogle lidt mærkelige ord, og derfor har jeg lavet denne lille ordbog, så man kan få forklaret, hvad de forskellige udtryk indenfor Rotary-verdenen betyder.
Vær velkommen til at skrive, hvis der er flere ord, I er i tvivl om.

Briefing er en slags infomøder vi har været på for at forberede os på vores udvekslingsår. Her har vi mødt andre udvekslingsstudenter, både folk der skal af sted, folk der er afsted og folk der har været afsted. Desuden får vi en masse informationer om relevante emner som for eksempel rejsetips, kulturchok osv.

Counsellor er en slags kontaktperson, men der er en masse forskellige. Jeg har for eksempel både en counsellor i mit distrikt i Danmark og min klub i USA.

Distrikt er områder, et land er inddelt i. Midtjylland er for eksempel distrikt 1450. Det er en god måde at holde styr på os!

Inbound er en udvekslingsstudent i et fremmed land. Lige nu er jeg outbound, da jeg skal sendes ud, men når jeg kommer til USA vil jeg være en inbound.

Multidistrikt er en betegnelse for flere distrikter, der hører sammen. Hele Danmark er for eksempel et multidistrikt.

Outbound er det modsatte af en inbound - en udvekslingsstudent i eget land, inden man sendes ud. Lige nu er jeg outbound og når jeg kommer til USA er jeg inbound.

Pins er forskellige motiver på nåle, som vi laver selv/køber/modtager fra Rotary. Dem deler vi så ud til andre udvekslingsstudenter, som vi møder på vores vej, og når vi rejser hjem igen er vores blazer fyldt med pins fra forskellige lande.

Rebound er en udvekslingsstudent, der har afsluttet og er vendt tilbage fra sit udvekslingsophold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar