Sider

31.3.15

NEW YORK 2015

Hej alle!
Eftersom der ikke sker så meget angående udveksling lige for tiden, tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg om min tur til New York. Jeg besøgte den smukke by i vinterferien i år, med min mor og min storebror. Det var første gang, jeg var i USA, så på den måde var det også meget stort for mig.

Vi havde 5-6 hele dage, og mit alle bedste råd til andre, der skal tilbringe en uge i storbyen: Tag så mange penge med, som du overhovedet kan!! Man bliver så overvældet over, hvor billigt alt er, og hvor meget man ender med at shoppe. Jeg endte op med at have købt 4 par sneakers og en hel masse tøj, makeup, toilettasker, sæbe osv osv osv.

Eftersom det var februar, var der selvfølgelig sne og kulde. Det gjorde mig dog ingenting, for byen var skøn alligevel. Jeg tror desuden også kun, at vi tog en taxa to gange og metroen én gang, og ellers gik vi rundt. Der var overraskende korte afstande. Vi boede cirka i midten af Manhattan på et hotel, der hedder Affinia Shelburne (det har vist nok lige skiftet navn, men det var noget i den stil). Det var virkelig et lækkert hotel! Vi kunne se både Chrysler Building og Empire State Building derfra.

Jeg kunne virkelig blive ved med at skrive om den her ferie, for det var SÅ fantastisk. En meget surrealistisk oplevelse var også turen fra lufthavnen til hotellet. Vi kørte gennem Queens og nogle andre byer, der ikke ligger på Manhattan - der var meget trafik, men ellers var det intet specielt, og ingen højhuse. Pludselig kører man så op over en bro, og derfra kan man bare se hele New York City skyline! Det så virkelig smukt ud, og det er helt ubeskriveligt. Jeg sad med det største smil på læberne og glædede mig som et lille barn!
Nu kan jeg næsten ikke se billeder fra New York uden at ønske mig tilbage til skønne gåture ned ad 5th Avenue med en masse shopping bags i hænderne. Det er den fedeste by, jeg nogensinde har været i! I will be back.

Jeg har samlet nogle af de bedste billeder fra min tur, og resten kan I se på min Instagram.

Flatiron Building

Union Square Park, set fra et shoppingcenter, der enten hed Burlington eller DSW...

Udsigten fra Empire State Building! Der var SÅ koldt, især da vi var der igen om aftenen. Men endnu en uforglemmelig oplevelse. 

Toppen af Empire State Building med det amerikanske flag i forgrunden. 

Frihedsgudinden, som vi sejlede ud til på en af vores sidste dage. Der var koldt, det var egentlig helt vildt kedeligt, og jeg var trist af at tænke på, at jeg snart skulle hjem. Jeg tror helt klart, at det her er federe at se om sommeren. 

Den berømte Apple store!

Loftet i Guggenheim museet. Virkelig smukt museum, og den udstilling de havde, mens vi var der, var helt vildt inspirerende og mindblowing! Ikke et kedeligt museum (først da vi havde været der i 2-3 timer, og jeg godt ville hen i Niketown..)

Ingen storbyferie uden turist-billeder! Her med New York skyline i baggrunden. 

Ground Zero. Ingen ord kan beskrive, hvor trist det var, men alligevel hvor smukt, det også var. Selve museet, der ligger under jorden, var også SÅ godt. Jeg græd i hvert fald op til flere gange, og vi var der også i nogle timer....
Alt i alt den bedste ferie, jeg nogensinde har været på. Jeg vil bo i New York!