Hej alle. Jeg vil starte dette indlæg med et stort UNDSKYLD! Jeg har nu været ved min værtsfamilie i 3 hele uger og jeg har ikke engang bare lavet et kort blogpost, hvor jeg skriver, at jeg har det okay (for det har jeg!!). Jeg havde hele tiden tænkt at det var noget pjat når andre sagde, at man ikke ville have tid til at opdatere så ofte - men det passer virkelig. Jeg oplever så, så, så, så, så meget hver eneste dag herovre. Jeg har en facebookside som jeg har fået opdateret meget mere end denne blog, men selvom den bliver opdateret 1-2 gange om ugen føler jeg stadig kun, at jeg får skrevet 1/10 af hvad jeg egentlig vil fortælle om.
Dette indlæg bliver højst sandsynligt meget, meget langt. Sorry.
Da jeg for cirka 3 uger siden landede i lufthavnen i Minneapolis om aftenen, blev jeg først modtaget af min counsellor, Melanie. Min skønne, skønne værtsfamilie kom kort tid efter og jeg blev taget imod med krammere og glade ansigter!! Jeg var enormt træt og udmattet, men det glemte jeg egentlig lige så snart jeg kom ud af lufthavnen. Min værtsfamilie (+ min værtssøsters veninde) havde masser af spørgsmål til mig og jeg havde også mange til dem. Ud over det skulle jeg lige vænne mig til, at min værtsfamilies bil er på størrelse med et lille hus nærmest - og det samme er alle andre biler herovre..
Jeg faldt hurtigt i søvn da vi kom hjem og jeg lige havde fået en tur rundt i huset.
Dagen efter var der endnu flere kæmpe ting (alt er 100x større end i Danmark) - nemlig Mall of America. Det er et sindssygt stort shoppingcenter som kun ligger cirka 30-40 minutter fra hvor vi bor. Efter vi havde shoppet lidt kørte vi ind til Minneapolis for at spise aftensmad sammen med omkring 14 af min værtssøsters veninder. Jeg var SÅ træt, både efter min lange rejse men også udmattet af at snakke engelsk hele tiden. Jeg er god til engelsk, men det er hårdt at vænne sig til at ALLE samtaler foregår på et sprog, der ikke er ens modersmål. Det er jeg dog blevet vant til nu.
Jeg har ikke tænkt mig at skrive om hver eneste dag herovre, så resten af dette indlæg bliver bare en "lille" opremsning af hvad jeg har oplevet indtil videre. Billeder kommer i et andet indlæg - jeg kan ikke få det til at virke lige nu.
Jeg har mødt en masse af min værtssøsters veninder og sejlet rundt på søerne i området med dem. Jeg har fået min værtsfamilie til næsten at brække sig ved at give dem salmiaklakrids. Jeg har gået i vores Maple Plain (byen jeg bor i) Days Parade og kastet slik ud til børn og voksne på vejen. Jeg er begyndt at spille tennis. Jeg har været sammen med min danske veninde, Nanna, som bor 20 minutter fra mig. Jeg har kørt til Minneapolis midt om natten med Lauren og hendes veninder for at købe cookies. Jeg har passet børn med Lauren og vandt over dem i bowling. Jeg har kørt rundt i Orono med min værtsfar og kigget på nogle store horse farms (KÆMPE huse!!). Jeg har set Ben spille amerikansk fodbold flere gange uden at forstå noget af spillet. Jeg har set Ben komme ridende på en hest for at spørge en pige til homecoming. Jeg har været på roadtrip i Iowa, Nebraska, Kansas og Missouri for at kigge på colleges til Lauren. Jeg har mødt rigtig, rigtig mange skønne mennesker, der alle var interesserede i Danmark og mig. Jeg har været med min værtsfamilie + deres venner i vores lake home, hvor vi sejlede rundt på søen i det gode vejr. Jeg har været på homecoming dress shopping med 3 fra min årgang. Jeg har været til Minnesota State Fair med min værtsfamilie, hvor vi hyggede os rigtig meget.
Jeg elsker alt her og jeg har det fantastisk!
2.9.15
7.8.15
MIN VÆRTSFAMILIE
Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg, men nu vil jeg hurtigt opdatere med lidt informationer om min værtsfamilie!
Jeg fik værtsfamilie for længe siden efterhånden, men jeg ville lige spørge om tilladelse inden jeg bare postede billeder af dem.
Vi starter lige ud med et sødt familiebillede, haha!
Familien består som sagt af forældrene, Kim og John, og deres to børn der er lige omkring min alder. Jeg skriver med Lauren flere gange om ugen og jeg har også skrevet meget med de andre. Familien har ingen dyr (øv, da jeg er vant til 2 katte og 2 hunde herhjemme. Men det går!), men til gengæld laver de en hel masse sjove ting! De har for eksempel et lake home ved en sø der ligger ca 3 timer fra deres hjem. Der er de næsten hver anden weekend og endda oftere her om sommeren. Der kan man vist både stå på jet ski, køre på crosser, sejle i deres båd og ellers bare bade i søen!
I går spurgte jeg Lauren om nogle generelle ting som fx hvilke pligter jeg har i huset, hvornår jeg skal være hjemme osv. Jeg skal bare gøre de sædvanlige ting som at gøre rent på mit værelse+badeværelse og rydde op efter mig selv. Desuden laver familien selv mad for det meste, og det er jeg LYKKELIG for!! Det ville være forfærdeligt hvis jeg skulle leve af fastfood i så lang tid, haha.
Familien er simpelthen så kærlig. Forældrene havde skrevet en lang mail til mine forældre om, at de skulle føle sig helt trygge ved at jeg bor ved the Quinlivans, og at jeg altid vil have et hjem ved dem! Det blev jeg SÅ glad for. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at bo ved dem.
Min sidste weekend i DK i meget lang tid er netop startet og jeg har travlt med at mødes med veninder, familie, pakke min kuffert osv. Mandag eftermiddag kører mine forældre og jeg til København hvor vi sover på hotel. Vi skal være i Kastrup lufthavn allerede klokken 5 om morgenen, så det er dejligt at jeg lige kan få sovet igennem (hvis jeg overhovedet kan falde i søvn).
Næste opdatering bliver højst sandsynligt skrevet fra USA!
Jeg fik værtsfamilie for længe siden efterhånden, men jeg ville lige spørge om tilladelse inden jeg bare postede billeder af dem.
 |
| Fra venstre: Ben (15) - Kim - John - Lauren (17) |
Familien består som sagt af forældrene, Kim og John, og deres to børn der er lige omkring min alder. Jeg skriver med Lauren flere gange om ugen og jeg har også skrevet meget med de andre. Familien har ingen dyr (øv, da jeg er vant til 2 katte og 2 hunde herhjemme. Men det går!), men til gengæld laver de en hel masse sjove ting! De har for eksempel et lake home ved en sø der ligger ca 3 timer fra deres hjem. Der er de næsten hver anden weekend og endda oftere her om sommeren. Der kan man vist både stå på jet ski, køre på crosser, sejle i deres båd og ellers bare bade i søen!
I går spurgte jeg Lauren om nogle generelle ting som fx hvilke pligter jeg har i huset, hvornår jeg skal være hjemme osv. Jeg skal bare gøre de sædvanlige ting som at gøre rent på mit værelse+badeværelse og rydde op efter mig selv. Desuden laver familien selv mad for det meste, og det er jeg LYKKELIG for!! Det ville være forfærdeligt hvis jeg skulle leve af fastfood i så lang tid, haha.
 |
| Lauren og John. |
 |
| Ben og Lauren. |
 |
| Kim og Lauren. |
Min sidste weekend i DK i meget lang tid er netop startet og jeg har travlt med at mødes med veninder, familie, pakke min kuffert osv. Mandag eftermiddag kører mine forældre og jeg til København hvor vi sover på hotel. Vi skal være i Kastrup lufthavn allerede klokken 5 om morgenen, så det er dejligt at jeg lige kan få sovet igennem (hvis jeg overhovedet kan falde i søvn).
Næste opdatering bliver højst sandsynligt skrevet fra USA!
6.7.15
AFREJSEBRIEFING 2015
Hej alle!
Jeg er lige kommet hjem efter en rigtig god weekend på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor jeg har været på den sidste ud af 3 briefinger med Rotary. Vi har haft følgende briefings:
Denne weekend har det så stået på 2 overnatninger med alle outbounds fra hele Danmark! Vi har været på forskellige lærerige og sjove workshops, lavet snobrød og sunget fællessang ved et bål, snakket på værelserne med vores roommates og ikke mindst hørt foredrag med den verdenskendte og inspirerende fotograf, Morten Rygaard (han har taget billeder af folk som Snoop Dogg, 50 Cent, Jay-Z, Justin Bieber, One Direction og lignende!!)
Det har været rigtig fedt at møde en masse andre, der alle har noget tilfælles med en selv! Det var nemt at snakke med alle på trods af, at mange af dem havde jeg aldrig mødt før.
Søndag aften fik vi udleveret vores Rotary poloer, blazer, visitkort, pins og Dannebrog. Derefter skulle vi have taget et fællesfoto, og jeg er sikker på, at de blev rigtig gode! Jeg vil opdatere dette indlæg med vores fællesfoto lige så snart det bliver lagt ud.
Her kommer lige nogle billeder fra weekenden:
Jeg er lige kommet hjem efter en rigtig god weekend på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor jeg har været på den sidste ud af 3 briefinger med Rotary. Vi har haft følgende briefings:
- Familiebriefing - 1 dag med kommende udvekslingsstudenter (outbounds) fra mit distrikt + forældre
- Distriksafrejsebriefing - 2 dage med outbounds fra mit distrikt + folk, der var på udveksling i Danmark (inbounds)
Denne weekend har det så stået på 2 overnatninger med alle outbounds fra hele Danmark! Vi har været på forskellige lærerige og sjove workshops, lavet snobrød og sunget fællessang ved et bål, snakket på værelserne med vores roommates og ikke mindst hørt foredrag med den verdenskendte og inspirerende fotograf, Morten Rygaard (han har taget billeder af folk som Snoop Dogg, 50 Cent, Jay-Z, Justin Bieber, One Direction og lignende!!)
Det har været rigtig fedt at møde en masse andre, der alle har noget tilfælles med en selv! Det var nemt at snakke med alle på trods af, at mange af dem havde jeg aldrig mødt før.
Søndag aften fik vi udleveret vores Rotary poloer, blazer, visitkort, pins og Dannebrog. Derefter skulle vi have taget et fællesfoto, og jeg er sikker på, at de blev rigtig gode! Jeg vil opdatere dette indlæg med vores fællesfoto lige så snart det bliver lagt ud.
Her kommer lige nogle billeder fra weekenden:
 |
| Alberte (til venstre) og jeg valgte at klatre en tur. Hun skal til Argentina og I kan følge hendes år ved at klikke lige her. |
 |
| Mit værelse, som jeg delte med to piger, der også skal til USA. Der var ikke så pænt efter vi var flyttet ind |
 |
| Her ventede vi i 100 graders varme på at få vores længe ventede Rotary blazer mm. |
 |
| Vi prøvede tøjet og der skulle tages billeder til Insta |
 |
| Her er jeg med min ene roomie, Emma, og vores veninde, Isabell. De er virkelig skønne, de to!! |
 |
| Her kan man se vores fine polo lidt bedre |
 |
| Her er de pins, vi fik udleveret af Rotary til at dele ud til andre udvekslingsstudenter i løbet af vores år. |
Alt i alt en god weekend! Nu er der kun 36 dage til jeg tager afsted, og det er helt uvirkeligt. Tiden lige nu er præget af konstante humørsvingninger.. Det ene øjeblik spørger jeg mig selv hvad fanden jeg egentlig har gang i, og det næste har jeg bare lyst til at rejse med det samme. Glæd jer!
7.6.15
Værtsfamilie & placering
Som nogen måske har set på min tidslinje, er det endelig sket - jeg har fået min første værtsfamilie! (Ved Rotary bor man ved op til 3-4 familier i løbet af året)
Familien består af John og Kim, som er mine værtsforældre, og børnene Lauren og Ben. Lauren er 17, og Ben er 15, så jeg kommer til at være lige midt imellem (jeg bliver 16 i sommerferien inden).
Jeg har skrevet lidt med John, og jeg er blevet venner med Lauren på facebook, men jeg har endnu ikke modtaget billeder fra dem. Når jeg modtager nogle billeder, vil jeg også godt lige spørge om lov inden jeg deler dem her på bloggen.
De virker allerede helt vildt søde, og jeg glæder mig SÅ meget til at lære dem bedre at kende! Jeg har ventet på at få min familie i så lang tid, og det var slet ikke til at holde ud, at jeg ikke vidste, hvornår det skulle ske.
Jeg ved, at weekenden efter d. 13. august skal jeg i deres lake home med familien. Det lyder rimelig blæret, hahaha!
Allerede i starten af april havde jeg fået en mail fra John, min counsellor i USA. Han skrev, at jeg skulle bo i byen Orono. Det er en by med mange søer, og ud fra hvad jeg har set på Google Maps, ser husene meget store (og dyre) ud! Det bliver spændende.
Jeg rejser i en gruppe d. 11. august klokken 8:10 fra Kastrup Lufthavn, mellemlander i Stockholm, og ender i Chicago's lufthavn. Der lander jeg 12:20 lokal tid, og så regner jeg med, at jeg skal med endnu et fly mod Minneapolis. Jeg har fået at vide, at der er 4 andre danskere, der skal til samme distrikt, så jeg regner med at jeg skal følges med dem!
Orono er en lille by med cirka 7500 indbyggere. Byen ligger cirka 30 minutters kørsel fra Minneapolis. Jeg kender endnu ikke min værtsfamilies adresse, men den er jo som sagt lige omkring dette område:
Jeg skal gå på Orono High School. Det er en skole med omkring de 850 elever. Jeg har allerede skrevet med min Youth Exchange Counsellor fra min Rotary Club i Orono, og vi har sammen skrevet lidt om hvilke fag jeg kunne tænke mig at have, og hvilken slags sport jeg vil gå til.
Alt i alt er jeg ubeskriveligt glad for min første værtsfamilie allerede. Om 4 dage er der desuden præcis 2 måneder til jeg rejser. Det er helt surrealistisk.
Familien består af John og Kim, som er mine værtsforældre, og børnene Lauren og Ben. Lauren er 17, og Ben er 15, så jeg kommer til at være lige midt imellem (jeg bliver 16 i sommerferien inden).
Jeg har skrevet lidt med John, og jeg er blevet venner med Lauren på facebook, men jeg har endnu ikke modtaget billeder fra dem. Når jeg modtager nogle billeder, vil jeg også godt lige spørge om lov inden jeg deler dem her på bloggen.
De virker allerede helt vildt søde, og jeg glæder mig SÅ meget til at lære dem bedre at kende! Jeg har ventet på at få min familie i så lang tid, og det var slet ikke til at holde ud, at jeg ikke vidste, hvornår det skulle ske.
Jeg ved, at weekenden efter d. 13. august skal jeg i deres lake home med familien. Det lyder rimelig blæret, hahaha!
Allerede i starten af april havde jeg fået en mail fra John, min counsellor i USA. Han skrev, at jeg skulle bo i byen Orono. Det er en by med mange søer, og ud fra hvad jeg har set på Google Maps, ser husene meget store (og dyre) ud! Det bliver spændende.
Jeg rejser i en gruppe d. 11. august klokken 8:10 fra Kastrup Lufthavn, mellemlander i Stockholm, og ender i Chicago's lufthavn. Der lander jeg 12:20 lokal tid, og så regner jeg med, at jeg skal med endnu et fly mod Minneapolis. Jeg har fået at vide, at der er 4 andre danskere, der skal til samme distrikt, så jeg regner med at jeg skal følges med dem!
Orono er en lille by med cirka 7500 indbyggere. Byen ligger cirka 30 minutters kørsel fra Minneapolis. Jeg kender endnu ikke min værtsfamilies adresse, men den er jo som sagt lige omkring dette område:
Jeg skal gå på Orono High School. Det er en skole med omkring de 850 elever. Jeg har allerede skrevet med min Youth Exchange Counsellor fra min Rotary Club i Orono, og vi har sammen skrevet lidt om hvilke fag jeg kunne tænke mig at have, og hvilken slags sport jeg vil gå til.
Alt i alt er jeg ubeskriveligt glad for min første værtsfamilie allerede. Om 4 dage er der desuden præcis 2 måneder til jeg rejser. Det er helt surrealistisk.
31.3.15
NEW YORK 2015
Hej alle!
Eftersom der ikke sker så meget angående udveksling lige for tiden, tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg om min tur til New York. Jeg besøgte den smukke by i vinterferien i år, med min mor og min storebror. Det var første gang, jeg var i USA, så på den måde var det også meget stort for mig.
Vi havde 5-6 hele dage, og mit alle bedste råd til andre, der skal tilbringe en uge i storbyen: Tag så mange penge med, som du overhovedet kan!! Man bliver så overvældet over, hvor billigt alt er, og hvor meget man ender med at shoppe. Jeg endte op med at have købt 4 par sneakers og en hel masse tøj, makeup, toilettasker, sæbe osv osv osv.
Eftersom det var februar, var der selvfølgelig sne og kulde. Det gjorde mig dog ingenting, for byen var skøn alligevel. Jeg tror desuden også kun, at vi tog en taxa to gange og metroen én gang, og ellers gik vi rundt. Der var overraskende korte afstande. Vi boede cirka i midten af Manhattan på et hotel, der hedder Affinia Shelburne (det har vist nok lige skiftet navn, men det var noget i den stil). Det var virkelig et lækkert hotel! Vi kunne se både Chrysler Building og Empire State Building derfra.
Jeg kunne virkelig blive ved med at skrive om den her ferie, for det var SÅ fantastisk. En meget surrealistisk oplevelse var også turen fra lufthavnen til hotellet. Vi kørte gennem Queens og nogle andre byer, der ikke ligger på Manhattan - der var meget trafik, men ellers var det intet specielt, og ingen højhuse. Pludselig kører man så op over en bro, og derfra kan man bare se hele New York City skyline! Det så virkelig smukt ud, og det er helt ubeskriveligt. Jeg sad med det største smil på læberne og glædede mig som et lille barn!
Nu kan jeg næsten ikke se billeder fra New York uden at ønske mig tilbage til skønne gåture ned ad 5th Avenue med en masse shopping bags i hænderne. Det er den fedeste by, jeg nogensinde har været i! I will be back.
Jeg har samlet nogle af de bedste billeder fra min tur, og resten kan I se på min Instagram.
Alt i alt den bedste ferie, jeg nogensinde har været på. Jeg vil bo i New York!
Eftersom der ikke sker så meget angående udveksling lige for tiden, tænkte jeg, at jeg ville lave et indlæg om min tur til New York. Jeg besøgte den smukke by i vinterferien i år, med min mor og min storebror. Det var første gang, jeg var i USA, så på den måde var det også meget stort for mig.
Vi havde 5-6 hele dage, og mit alle bedste råd til andre, der skal tilbringe en uge i storbyen: Tag så mange penge med, som du overhovedet kan!! Man bliver så overvældet over, hvor billigt alt er, og hvor meget man ender med at shoppe. Jeg endte op med at have købt 4 par sneakers og en hel masse tøj, makeup, toilettasker, sæbe osv osv osv.
Eftersom det var februar, var der selvfølgelig sne og kulde. Det gjorde mig dog ingenting, for byen var skøn alligevel. Jeg tror desuden også kun, at vi tog en taxa to gange og metroen én gang, og ellers gik vi rundt. Der var overraskende korte afstande. Vi boede cirka i midten af Manhattan på et hotel, der hedder Affinia Shelburne (det har vist nok lige skiftet navn, men det var noget i den stil). Det var virkelig et lækkert hotel! Vi kunne se både Chrysler Building og Empire State Building derfra.
Jeg kunne virkelig blive ved med at skrive om den her ferie, for det var SÅ fantastisk. En meget surrealistisk oplevelse var også turen fra lufthavnen til hotellet. Vi kørte gennem Queens og nogle andre byer, der ikke ligger på Manhattan - der var meget trafik, men ellers var det intet specielt, og ingen højhuse. Pludselig kører man så op over en bro, og derfra kan man bare se hele New York City skyline! Det så virkelig smukt ud, og det er helt ubeskriveligt. Jeg sad med det største smil på læberne og glædede mig som et lille barn!
Nu kan jeg næsten ikke se billeder fra New York uden at ønske mig tilbage til skønne gåture ned ad 5th Avenue med en masse shopping bags i hænderne. Det er den fedeste by, jeg nogensinde har været i! I will be back.
Jeg har samlet nogle af de bedste billeder fra min tur, og resten kan I se på min Instagram.
 |
| Flatiron Building |
 |
| Union Square Park, set fra et shoppingcenter, der enten hed Burlington eller DSW... |
 |
| Udsigten fra Empire State Building! Der var SÅ koldt, især da vi var der igen om aftenen. Men endnu en uforglemmelig oplevelse. |
 |
| Toppen af Empire State Building med det amerikanske flag i forgrunden. |
 |
| Frihedsgudinden, som vi sejlede ud til på en af vores sidste dage. Der var koldt, det var egentlig helt vildt kedeligt, og jeg var trist af at tænke på, at jeg snart skulle hjem. Jeg tror helt klart, at det her er federe at se om sommeren. |
 |
| Den berømte Apple store! |
 |
| Loftet i Guggenheim museet. Virkelig smukt museum, og den udstilling de havde, mens vi var der, var helt vildt inspirerende og mindblowing! Ikke et kedeligt museum (først da vi havde været der i 2-3 timer, og jeg godt ville hen i Niketown..) |
 |
| Ingen storbyferie uden turist-billeder! Her med New York skyline i baggrunden. |
 |
| Ground Zero. Ingen ord kan beskrive, hvor trist det var, men alligevel hvor smukt, det også var. Selve museet, der ligger under jorden, var også SÅ godt. Jeg græd i hvert fald op til flere gange, og vi var der også i nogle timer.... |
2.2.15
I'm going to.....
Det er snart et halvt år siden, at jeg har skrevet noget her på bloggen. Ansøgningsprocessen til at blive udvekslingsstudent er laaaangsom, og der sker bare ikke særlig meget fra dag til dag. Jeg har egentlig bare fået udfyldt hele ansøgningen, været ved lægen og få skrevet en masse papirer under, været ved tandlægen et par gange (også for at få en masse papirer skrevet under...), OG ligefrem været på sygehuset, for at blive testet for tuberkulose. What, jeg havde ikke tuberkulose? Sikke en overraskelse, hahaha. Damen på sygehuset kom endda til at stikke forkert med nålen, så efter at have været igennem én omgang med smerte, skulle jeg selvfølgelig stikkes igen.
Men hvad gør man ikke for at komme på udveksling.
Da min endelige ansøgning var afleveret til mit host district og min host club her i Danmark, kunne jeg slappe af - men velvidende, at nu ville der gå flere måneder, hvor der absolut INTET skete. Ikke andet end at nogle af de veninder, jeg har, som også skal på udveksling til næste år, har fået placering og har haft kontakt med deres søde familier i nogle fede byer i USA..
Jeg gik rundt med tanken om, at jeg ikke engang selv kunne bestemme, hvilket land, jeg skulle tilbringe det næste år af mit liv i. Det har jeg selvfølgelig vidst all along, men det er egentlig en meget skræmmende tanke. Jeg prøvede at forberede mig mentalt på at tilbringe et år i for eksempel Argentina, men det er bare svært, når min drøm hele tiden har været USA, og det også er det, jeg hele tiden har sat mig fast på.
For 4 dage siden, torsdag d. 29. januar 2015, fik jeg så det længe ventede opkald (!!!)
Selvfølgelig er det blevet dokumenteret med en hel masse screenshots:
Jeg sad i bilen med min far på vej hjem fra Føtex (alle detaljer fra denne fantastiske dag skal med). Vi sad og snakkede om, at de meget gerne snart måtte ringe til mig, og pludselig begynder min mobil at brumme, og jeg råber bare til min far "Nu ringer han!!". Det var helt surrealistisk, og på den ene side havde jeg virkelig lyst til at tage telefonen, jeg havde jo virkelig glædet mig til dette opkald! Men på den anden side, var jeg også rigtig nervøs for at få det at vide. Thank god at jeg tog telefonen.
Nu kan jeg nemlig komme med den glædelige nyhed, at:
Der blev ringet rundt til en masse familie og venner, for alle skulle da vide, at jeg skal til USA. Det var svært nok at vide, hvordan jeg skulle kapere den her information, men ikke nok med det, har jeg også fået at vide, hvilket område jeg skal til!
Jeg googlede det med det samme, og mon ikke det var Minnesota/Wisconsin? Det tror jeg nok lige, det er. Masser af sne og -30 grader om vinteren, som der er i det område, virker også som lidt af en udfordring, men som vejret er i Danmark lige nu, kan man umuligt opleve noget værre :-P
Jeg er glad, tilfreds og lykkelig. Nu bliver næste stop bare at få min kommende værtsfamilie.
TAK fordi I har læst med, og hvis I har spørgsmål, kan I altid bare skrive en kommentar eller sende mig en venneanmodning/besked på Facebook. Knus <3
Men hvad gør man ikke for at komme på udveksling.
Da min endelige ansøgning var afleveret til mit host district og min host club her i Danmark, kunne jeg slappe af - men velvidende, at nu ville der gå flere måneder, hvor der absolut INTET skete. Ikke andet end at nogle af de veninder, jeg har, som også skal på udveksling til næste år, har fået placering og har haft kontakt med deres søde familier i nogle fede byer i USA..
Jeg gik rundt med tanken om, at jeg ikke engang selv kunne bestemme, hvilket land, jeg skulle tilbringe det næste år af mit liv i. Det har jeg selvfølgelig vidst all along, men det er egentlig en meget skræmmende tanke. Jeg prøvede at forberede mig mentalt på at tilbringe et år i for eksempel Argentina, men det er bare svært, når min drøm hele tiden har været USA, og det også er det, jeg hele tiden har sat mig fast på.
For 4 dage siden, torsdag d. 29. januar 2015, fik jeg så det længe ventede opkald (!!!)
Selvfølgelig er det blevet dokumenteret med en hel masse screenshots:
Nu kan jeg nemlig komme med den glædelige nyhed, at:
I'M GOING TO AMERICA !!
Intet kunne redde min dag, min uge, min måned, mit år, som dette opkald! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg blev. Nu begynder det rent faktisk at føles som om, at jeg skal af sted. Især da jeg et par timer efter modtog denne mail:Jeg googlede det med det samme, og mon ikke det var Minnesota/Wisconsin? Det tror jeg nok lige, det er. Masser af sne og -30 grader om vinteren, som der er i det område, virker også som lidt af en udfordring, men som vejret er i Danmark lige nu, kan man umuligt opleve noget værre :-P
Jeg er glad, tilfreds og lykkelig. Nu bliver næste stop bare at få min kommende værtsfamilie.
 |
| Det område jeg skal bo i, dækker både det sydlige Minnesota og det vestlige Wisconsin. |
Abonner på:
Opslag (Atom)