2.2.15

I'm going to.....

Det er snart et halvt år siden, at jeg har skrevet noget her på bloggen. Ansøgningsprocessen til at blive udvekslingsstudent er laaaangsom, og der sker bare ikke særlig meget fra dag til dag. Jeg har egentlig bare fået udfyldt hele ansøgningen, været ved lægen og få skrevet en masse papirer under, været ved tandlægen et par gange (også for at få en masse papirer skrevet under...), OG ligefrem været på sygehuset, for at blive testet for tuberkulose. What, jeg havde ikke tuberkulose? Sikke en overraskelse, hahaha. Damen på sygehuset kom endda til at stikke forkert med nålen, så efter at have været igennem én omgang med smerte, skulle jeg selvfølgelig stikkes igen.
Men hvad gør man ikke for at komme på udveksling.

Da min endelige ansøgning var afleveret til mit host district og min host club her i Danmark, kunne jeg slappe af - men velvidende, at nu ville der gå flere måneder, hvor der absolut INTET skete. Ikke andet end at nogle af de veninder, jeg har, som også skal på udveksling til næste år, har fået placering og har haft kontakt med deres søde familier i nogle fede byer i USA..
Jeg gik rundt med tanken om, at jeg ikke engang selv kunne bestemme, hvilket land, jeg skulle tilbringe det næste år af mit liv i. Det har jeg selvfølgelig vidst all along, men det er egentlig en meget skræmmende tanke. Jeg prøvede at forberede mig mentalt på at tilbringe et år i for eksempel Argentina, men det er bare svært, når min drøm hele tiden har været USA, og det også er det, jeg hele tiden har sat mig fast på.

For 4 dage siden, torsdag d. 29. januar 2015, fik jeg så det længe ventede opkald (!!!)
 Selvfølgelig er det blevet dokumenteret med en hel masse screenshots:
Jeg sad i bilen med min far på vej hjem fra Føtex (alle detaljer fra denne fantastiske dag skal med). Vi sad og snakkede om, at de meget gerne snart måtte ringe til mig, og pludselig begynder min mobil at brumme, og jeg råber bare til min far "Nu ringer han!!". Det var helt surrealistisk, og på den ene side havde jeg virkelig lyst til at tage telefonen, jeg havde jo virkelig glædet mig til dette opkald! Men på den anden side, var jeg også rigtig nervøs for at få det at vide. Thank god at jeg tog telefonen.
Nu kan jeg nemlig komme med den glædelige nyhed, at:

I'M GOING TO AMERICA !!

Intet kunne redde min dag, min uge, min måned, mit år, som dette opkald! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg blev. Nu begynder det rent faktisk at føles som om, at jeg skal af sted. Især da jeg et par timer efter modtog denne mail:

Der blev ringet rundt til en masse familie og venner, for alle skulle da vide, at jeg skal til USA. Det var svært nok at vide, hvordan jeg skulle kapere den her information, men ikke nok med det, har jeg også fået at vide, hvilket område jeg skal til!
Jeg googlede det med det samme, og mon ikke det var Minnesota/Wisconsin? Det tror jeg nok lige, det er. Masser af sne og -30 grader om vinteren, som der er i det område, virker også som lidt af en udfordring, men som vejret er i Danmark lige nu, kan man umuligt opleve noget værre :-P
Jeg er glad, tilfreds og lykkelig. Nu bliver næste stop bare at få min kommende værtsfamilie.
Det område jeg skal bo i, dækker både det sydlige Minnesota og det vestlige Wisconsin.
TAK fordi I har læst med, og hvis I har spørgsmål, kan I altid bare skrive en kommentar eller sende mig en venneanmodning/besked på Facebook. Knus <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar