Sider

6.7.15

AFREJSEBRIEFING 2015

Hej alle!
Jeg er lige kommet hjem efter en rigtig god weekend på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor jeg har været på den sidste ud af 3 briefinger med Rotary. Vi har haft følgende briefings:

  1. Familiebriefing - 1 dag med kommende udvekslingsstudenter (outbounds) fra mit distrikt + forældre
  2. Distriksafrejsebriefing - 2 dage med outbounds fra mit distrikt + folk, der var på udveksling i Danmark (inbounds)

Denne weekend har det så stået på 2 overnatninger med alle outbounds fra hele Danmark! Vi har været på forskellige lærerige og sjove workshops, lavet snobrød og sunget fællessang ved et bål, snakket på værelserne med vores roommates og ikke mindst hørt foredrag med den verdenskendte og inspirerende fotograf, Morten Rygaard (han har taget billeder af folk som Snoop Dogg, 50 Cent, Jay-Z, Justin Bieber, One Direction og lignende!!)
Det har været rigtig fedt at møde en masse andre, der alle har noget tilfælles med en selv! Det var nemt at snakke med alle på trods af, at mange af dem havde jeg aldrig mødt før.

Søndag aften fik vi udleveret vores Rotary poloer, blazer, visitkort, pins og Dannebrog. Derefter skulle vi have taget et fællesfoto, og jeg er sikker på, at de blev rigtig gode! Jeg vil opdatere dette indlæg med vores fællesfoto lige så snart det bliver lagt ud.

Her kommer lige nogle billeder fra weekenden:


Alberte (til venstre) og jeg valgte at klatre en tur. Hun skal til Argentina og I kan følge hendes år ved at klikke lige her.

Mit værelse, som jeg delte med to piger, der også skal til USA. Der var ikke så pænt efter vi var flyttet ind

Her ventede vi i 100 graders varme på at få vores længe ventede Rotary blazer mm.

Vi prøvede tøjet og der skulle tages billeder til Insta

Her er jeg med min ene roomie, Emma, og vores veninde, Isabell. De er virkelig skønne, de to!!

Her kan man se vores fine polo lidt bedre
Her er de pins, vi fik udleveret af Rotary til at dele ud til andre udvekslingsstudenter i løbet af vores år. 

Alt i alt en god weekend! Nu er der kun 36 dage til jeg tager afsted, og det er helt uvirkeligt. Tiden lige nu er præget af konstante humørsvingninger.. Det ene øjeblik spørger jeg mig selv hvad fanden jeg egentlig har gang i, og det næste har jeg bare lyst til at rejse med det samme. Glæd jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar